top of page

OM OS

”Stilling Design” blev til for 20 år siden og er et produkt af mange års erfaring fra møbel- og designverdenen.

  

Designer Paul Stilling har aflagt svendeprøve som møbelsnedker med medalje. Han har desuden arbejdet som kunsthåndværker hos AJ Iversen i København, som er kendt for Ole Wanscher-møbler, som Kongehuset, ambassader og møbelsamlere købte.

 

Paul er uddannet på Teknologisk Institut i København, har indrettet med dansk design og har samarbejdet med mange danske arkitekter omkring produktudvikling.

Paul Stillings tanker omkring design: "Jeg er dybt fascineret af enkelhed; lige linjer, geometriske figurer – enkelhed uden forstyrrende elementer.

Derfor søger jeg altid det enkle og forsøger at gengive det i forskellige former.

Stilling lysestager opstod, da jeg ønskede selv at designe brugskunst til min møbelbutik i København. Jeg arbejdede med udgangspunkt i enkelheden og tilføjede funktionaliteten."

bottom of page